Annonce

Annonce

Et biogasanlæg ses i baggrunden - forgrunden viser en majsmark

En kortlægning viser, at ca. 2,5 pct. af biogasanlæggenes metanproduktion siver ud af anlæggene. Foto: Colourbox

Masser af utætheder i biogasanlæg belaster klimaet

Op til halvdelen af biogasanlæggenes klimagevinst forsvinder på grund af de mange lækager, vurderer professor.

Det er meningen, at biogasanlæggene i landbruget bl.a. skal have en klimagavnlig effekt, men anlæggene er så utætte, at de selv bidrager til problemet ved at udlede den potente drivhusgas metan.

Det viser en kortlægning af utætheder i anlæggene, som Rambøll og DTU har udført for Energistyrelsen, skriver Politiken. Kortlægningen viser, at ca. 2,5 pct. af metanproduktionen siver ud af anlæggene gennem utætte ventiler og åbne tanke.

Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, skønner, at lækagen fjerner op mod halvdelen af anlæggenes klimagevinst.

Det skyldes, at der produceres mere metan ved at have det i biogasanlægget og derfor er et læk på blot 2,5 pct. så relativt meget, at det svarer til halvdelen af den udledning, man ville have, hvis gødningen blot var bragt direkte ud på marken.

Energistyrelsen varsler nu, at myndighederne vil stille krav til anlæggene, og brancheforeningen Biogas Danmark forventer, at der bliver tale om specifikke teknologikrav såsom gasopsamling på efterlagre, samt at målrettet egenkontrol kan fange lækager ved eksempelvis tryk/vakuumventiler.

"Et metantab på 2 pct. er overraskende højt, og der er ingen diskussion om, at det skal bringes ned så hurtigt som muligt. Derfor bakker Biogas Danmark også op om de tiltag, som Energistyrelsen lægger op til, herunder en række klare krav til biogasanlæggene," siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, i en pressemeddelelse.

Biogasanlæggenes gavnlige klimaeffekt består i, at anlæggene opsamler metanudledningen fra husdyrgødning, som ellers ville være sluppet ud i atmosfæren, samt at energien fra anlæggene kan fortrænge en del af de fossile brændstoffer, som udleder CO2.

Flere artikler fra samme sektion

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning

Åbent brev fra 140 organisationer kritiserer EU's grønne tilbagetrækning

De seneste måneder har EU trukket flere miljø- og klimainitiativer tilbage som reaktion på landbrugets protester. Nu siger adskillige organisationer på tværs af Europa stop.

14-05-2024 3 minutter EU,   Miljø,   Klima,   Natur